Ensomhed er et menneskeligt livsvilkår, men ensomhed kan også være direkte dødeligt, viser professor John T. Frekvensen af hjertekar-sygdomme, Alzheimers, depression med mere stiger betydeligt blandt personer, der føler sig ensomme over en længere periode. For ensomhed handler ikke om antallet af venner, eller hvor meget tid vi er alene, forklarer professoren i psykologi og neurovidenskab fra Chicago Universitet, der netop har besøgt København. »At opfatte sig som isoleret er værre end objektiv isolation,« forklarer han på baggrund af sin forskning blandt amerikanske unge: »De, der har følelsen af at være ensomme, er ikke nødvendigvis mere alene end de andre. « Ensomhed er ikke det samme, som at den enkelte er mere genert, indesluttet eller deprimeret end andre. Men længere tids følelse af ensomhed giver den enkelte en adfærd, der får vennerne til at falde fra. Casioppos, og det må jo så blive den næste store kampagneopgave for Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, der konsekvent har stigmatiseret og dæmoniseret landets omkring èn million rygere gennem de sidste fire år, fordi de tilfældigvis har rygning af en cigaret, cigarillos, cerut, cigar eller pibe tobak som en del af deres nydelseskultur i hverdagen. Ellers risikerer min nabo eller kollega at dø i utide. Skal de ensomme forbydes at føle sig ensomme? Skal de ensomme fjernes fra alle de ikke-ensomme af hensyn til sidstnævntes helbred? Skal det forbydes ved lov at være ensom? I forvejen har vi alle de mange ikke-rygere herhjemme, der må leve med de skændige rygere omkring sig hver dag og risikere en tidlig død på grund af kræft gennem passiv rygning, og nu skal de lykkelige ikke-ensomme mennesker også belemres med alle de psykisk syge ensomme mænd og kvinder, der hverken har kone, børn, familie eller venner, og som koster en bondegård i sundhedsudgifter, når de rammes af hjerte-kar-sygdomme, Alzheimers og følelsesmæssig depression på grund af ensomhed. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen må omgående komme på banen i den offentlige debat, hvor de meget bestemt skal fortælle alle de mange ensomme mennesker herhjemme, at de belaster samfundet på grund af deres ensomhed og indadvendthed, fordi de koster for meget i sundhedsydelser på grund af de nævnte følgesygdomme. Nåh, lad mig droppe ironien. Det er muligt at ensomhed har konsekvens for alle i samfundet, men det er trods alt en ubestridelig kendsgerning, at du ikke som menneske kan tvinge andre individer til at kunne lide dig, holde af dig, elske dig og respektere dig imod deres vilje, og man kan under ingen omstændigheder løse det enkelte menneskes sociale og menneskelige samt følelsesmæssige problemer med ensomhed gennem nogle akademiske teser i hånden, som dem vi bliver præsenteret for i denne artikel. Langt de fleste unge i dag er ulykkelige og ensomme, fordi samfundet på grund af manglende arbejdspladser ikke har brug for dem i et fast og stabilt meningsfuldt fuldtidsjob, hvor man først og fremmest kan forsørge sin egen tilværelse uden hjælp fra det offentlige. Når man går rundt i mange år og erfarer, at ingen har brug for ens arbejdskraft eller kærlighed mister man sin værdighed, selvtillid og selvværd. Man dør en lille smule i sjælen hver dag — og måske til sidst også af ensomhed. Ingen mennesker fortjener at være ensomme. Leve et liv uden kærlighed og berøring. Men sådan er livets cyklus. Og det ændrer alverdens forskning ikke på … Det var dog en ualmindelig kedelig og ufokuseret artikel. En lang række citater og diffuse statements fra Cacioppo. Vel er der ensomhed og vel er det farligt at leve. Men man kan nu også være ganske ensom i tosomhed, ja selv i større sammenhænge og forsamlinger. Af artiklens konklusion må man dertil forstå, at ensomhed slet ikke er kortlagt endnu! Så havde det vel været oplagt at vente med at bringe en artikel om emnet, til man vidste, hvad man talte om. Jeg kan godt forstå jeres kommentarer, men på den anden side, har vi et samfundsmæssigt problem ved at så mange er ensomme blandt meillioner af mennesker. Det kan vi godt gøre noget ved hvis vi vil. Det har meget med menneskesyn at gøre. Hvordan ser vi på vores medmennesker. Gider vi dem, har vi overskud, fællesskab, solidaritet, der er mange ting der i mine øjne kunne gøre samfundet bedre, ogdermed at man ikke føler sig så alene. Og så er det vel fair nok at holde foredrag om et emne som er under udforskning, ellers er det jo svært at tiltrække nye forskere til området og få behandlet emnet udførligt. Ensomhed er et meget misforstået, og i øvrigt, flertydigt begreb. Ensomhed som psykisk problem, som artiklen her omhandler, handler essentielt om social uformåenhed - manglende evne til at kunne skabe, eller være i, nære relationer til andre mennesker. Men endu mere fundamentalt, handler det om manglende evne til at give og modtage kærlighed. Ensomhed er faktisk fraværet af kærlighed i sindet, hvis man skal sætte det på spidsen. Ensomheden opstår når den eksistentielle evne til at være tryg ved sit medmenneske og føle hjemhørighed i sin verden, ophører. Det er derfor, at ensomhed som eksistentielt begreb er helt forskellig fra både 'alenehed' og det, man på engelsk kalder 'Solitude'. At være alene er blot et fysisk vilkår, hvadenten det er kortvarigt eller som et livsvalg som single. Dette fører ikke i sig selv til den form for ensomhed, artiklen her omhandler. Omvendt er der naturligvis mange singler, der ikke føler sig spor ensomme eller har socialiseringsproblemer. Solitude, derimod, er nærmest det modsatte af ensomhed, selvom det er også er en eksistentiel følelse af 'alenehed'. Det er nærmest at oversætte med selvfordybelse, en modus, som er essentiel for al kreativitet. Det er nok snarere den ensomhed, Chopin oplevede, og som er velkendt for alle kunstnere, og også esoterisk orienterede spirituelle og religiøse mennesker. Det er faktisk en forudsætning for at have et esoterisk og personligt Gudsforhold. Solitude er udtryk for helhed hos individet. Det kræver og behøver strengt taget ikke noget fra andre, men finder stor fornøjelse og tilfredshed ved sit eget selskab, og forstår at beskæftige og underholde sit eget sind. Så det er vigtigt, at forstå præcis, hvad der er problemet. Ensomhed handler ikke om den fysiske livsform - men om social dysfunktionalitet. En kunstner er sjældent ensom og det er vel heller ikke den udgave af ensomhed artiklen drejer sig om. En diskussion om hvorvidt den måde vi har indrettet arbejdsmarkedet på, hvor mange udelukkes eller udelukker sig selv fra en oplagt mulighed for social kontakt - hvordan det påvirker den enkelte var måske mere relevant at fokusere på. Kort sagt hvornår bliver ensomhed et problem og hvorfor?